Jeg må igang igen... by Céline

Så er jeg her igen.
Der hvor jeg har så meget jeg skal ha blogget om, at det er så overvældende, at det ikke sker.
SÅ nu dropper jeg det - IGEN! og springer videre til idag.

Denne dag er ikke noget vildt. Sienna er syg og jeg knokler med at få Enfants Terribles issue 3 sat op, inden det skal i luften imorgen. Men nu har jeg blogget og er igang igen, det tror jeg var godt 



Hilsen fra det sydfranske... by Céline

Blot en hurtig hilsen fra det sydfranske, hvor vi har holdt vinterferie, den sidste tid og hvor nettet er meget ustabilt ;)

Vejret har været skønnere end hvad jeg havde ture håbe og kun igår var her gråt og regnfuldt. Vi har nydt det, til des fulde og om lidt vil vi gå ud i det igen.

Men her lidt forår i form af Mimoser i flor og Sienna i solen 




Madskolen i Bolivia... by Céline

Jeg blev for nyligt spurgt og jeg ville hjælpe med at sprede kendskabet til Madskolen I Bolivia. Et projekt som Meyer og IBIS står bag. Det vil jeg rigtig gerne, for Madskolen i Bolivia, har brug for flere venner!

Her er hvad det handler om:

Langt væk i La Paz i Bolivaa, har udviklingsorganisationen Ibis nemlig startet en madskole og landets første gourmetrestaurant i samarbejde med Claus Meyer. Og Siden april i år har man uddannet sårbare unge mellem 18 og 28 år til kokke, tjenere og iværksættere på byens foreløbigt eneste efter international målestok, ambitiøse restaurant, Gustu. Bolivia har nemlig en stærk lokal madkultur, der lige nu er forsømt til fordel for billigere, næringsfattigere amerikansk mad. Derfor har man fra Ibis og Claus Meyers side kunnet se et kæmpe og nærliggende udviklingspotentiale, der får folk til at mødes, udvikles og næres ved det gode måltid.

Ikke kun for eliten

Selvom restaurant Gustu er en fin restaurant, er det madskolens erklærede formål, at genetablere et bredt kendskab til traditionel boliviansk madkultur og dens rigdomme. Melting Pot Bolivia, en fond der blev startet til formålet af IBIS og Claus Meyer, har som sin overordnede idé at udforske, om man kan ”bekæmpe fattigdom med velsmag som våben.” Derfor får eleverne også hjælp til at etablere selvstændige virksomheder, når de er færdige på skolen, så de på længere sigt kan skabe jobs, udvikling og være ambassadører for det gode måltid.

Om Bolivia og maden

Bolivia er Sydamerikas fattigste land, der på trods af et frodigt klima og en rig kultur er præget af ungdomsarbejdsløshed, sult og fattigdom. Mens 26% af befolkningen – svarende til to millioner mennesker - lider af sult, er 34% af de unge arbejdsløse, og der er behov for at skabe 400.000 jobs om året for at imødekomme befolkningens behov for uddannelse, sundhed og retten til et godt liv.

Du kan læse meget mere om skolen her og følge dem på facebook her



1 ud af 12... by Céline

Så vi igang igen! -og hvad blev der af januar??
Planen var at tage portræt billeder i stil med dem jeg har lavet til portrætserien, men Samuel og jeg havde kreative uoverensstemmelser så billedet af ham, er i en noget anden stil ;)

Det er fra igår hvor vi var til verdens præmiere på den nye LEGO film, hvor Sammie har dobbed stemmen til flere af figurerne. Det var en rigtig go film, fyldt med ironi, hvilket kom lidt bag på os.

Ellers knokler vi bare der ud af - og ser frem til vinterferie, snart 



En portrætserie... by Céline

Igår havde jeg den store glæde at fotografere Dominique.
I husker måske min fine hæklet mistelten fra julen, det var hende der stod bag den og mange andre fine ting, som i kan se mere til her.

Hvad jeg lærte igår, var at nogen bare er frygtelig, og meget misundelsesværdig, nemme at fotografere, og at Dominique er en af dem.

Absolut en fornøjelse 






En portrætserie... by Céline

I søndags var min veninde Stine forbi og mod betaling i kaffe, fik jeg lov til at tage billeder af hende og hendes Kaffe Fassett striktrøje. Trøjen har hendes mor strikket engang i 80erne, men nøøøj hvor er jeg misundelig - den er intet mindre end fantastisk! Derfor fik den også lov til at farve nogle af billederne

Nå det er sagt, så er jeg stadig igang med min portrætserie, selvom det er op af bakke, de 4 ud af 5 jeg er kommet til nu, har aflyse deres tid. Jeg ved at alle har gode forklarringer, men jeg må sige at hvis det fortsætter på denne måde, er det her ikke noget jeg gentager, det har jeg simpelthen ikke lyst at bruge min alt, alt for sparsomme tid på.

Nu er det sagt, så ikke flere irritationer og nyd blot den smukke Stine og hendes smukke trøje 







Bryllups- og fødselsdag... by Céline

Hvis man kigger på bloggen, kan det næsten virke som om, at mit liv KUN er foto. Hvilket det også næsten er, men der sker dog lidt mere.

Daniel og jeg havde 5 års bryllupsdag i fredags og jeg fyldte 35 år lørdag. Begge dele foregik meget stille og roligt, og det største drama var nok at Sammie faldt ned fra et højt legetårn og jeg måtte derfor drøne afsted fra min fødselsdagsfrokost med min mor, fredag.

Alt jeg ønskede i år var lidt ro, det har været nogle alt for hektiske måneder også havde jeg også ønsket mig sol. Jeg ved ikke rigtig om jeg kan sige at nogen af ønskerne blev opfyldt. Men til gengæld er jeg stadig så forelsker i mit kamera som jeg fik til jul, der også var fødselsdagsgaven. Ahh det er så godt! Og Daniel havd endda også været ude og købe roser og den Adidas trøje med roser på, som jeg lige havde set og forelsket mig hovedkuls i.

Også var der lidt kage og brød med familien, efter Sienna og jeg kom hjem fra ballet.
Søndag var mere rolig, med dejlig veninde på besøg og ellers bare sove længe og ro, hvilket for tiden er en mangelvare.

Det var det, nu jeg 35...







En portrætserie... by Céline

I dag havde jeg den første forsøgsperson foran kameraet.
Der var mildest talt ikke meget lys at gøre godt med idag, men i stedet for at lysne billederne til ukendelighed, har jeg valgt at gå med på lysets præmis.

Det er ikke lyse detaljefulde billeder, men jeg synes absolut de har sin charme, ligesom den sødeste Asli har. Du kender hende måske fra, hendes blog frøkenen & baronen - hvor hun bl. a. hækler de mest fantastiske ting.

Nu jeg igang - de første billeder er taget i dette lille projekt. På torsdag er jeg igang igen og jeg glæder mig.

Tak Asli, fordi du ville lege med og tak for at bære over med min jagt på lidt lys 





Så er issue #2 af enfants terribles online... by Céline

Det lykkedes endnu engang. Vi gjorde det og der er endda så meget mere med, denne gang. Vi har lavet 2. udgaven af enfants terribles magazine og nu er det ude.

Det er ikke uden omkostninger det lykkes. Det er alt for hård, tager alt for langt tid og vores hjem sejler. Men det er også helt fantastisk og vi er blevet taget så godt i mod af alle - vi er så heldige!

Nå men jeg er for træt til at skrive en masse. Men jeg håber i vil nyde dette nye nummer og ikke mindst dele det i vildskab, alle de steder i kan komme til, så også andre kan nyde godt af det kæmpe arbejde vi har lagt i det.

Temaet denne gang månenytår eller kinesisk nytår og vores plan er at farvebombe denne grå januar.

Find enfants terribles - the Lunar New Year issue HER
Find bloggen med det hele HER




Portrætserie... by Céline

Jeg sidder men enfants terribles #2 til halsen, men nåede alligevel at tage lidt billeder i dag.

Vi kan kalde det en opvarming til på tirsdag, når de først af mine, hmm forsøgspersoner, kommer og lægge ansigt til mine eventyr ud i portræt fortografering.

Men i dag, fik jeg lov til at låne Daniel lidt og Sienna var endda min lille fotoassistent, der både kunne styre reflektor og forklare Daniel hvordan han skulle gøre. Miljøskadet siger du, naaa ;)

Men som sagt fik jeg lige snuppet nogle billeder af Daniel og alt jeg skulle gi for det var et nyt mere formelt billed, derfor også, vi kalder det, ejendomsmægler billedet. I ved sådan et med slips og det hele.

Igen slog det mig hvor meget bedre jeg kan lide og arbejde i sort/hvid end farver, når det kommer til denne slags billeder. Farver gør næsten hen og bliver for meget, det er i hvert fald sådan jeg har det lige nu.

Men here goes, de første billeder i portrætserien 






Fotodagbog... og tak for alle jeres mails! by Céline

Jeg har nævnt det mange gange, vi bor på 82 m2, på trods af det, siger de alle, der besøger os første gange, det samme. Gud er det så småt, det virker større på billederne.

Og ja her er småt! Men ikke så småt at jeg ikke lige kunne presse et mini fotostudie ind. Derfor har  vores spisestue, været beklædt med det smukkeste Marimekko stof og stjerner og måne. Hvad man ikke kan presse inde på 82 m2.

Grunden var at jeg skulle skyde forsiden til det næste udgave af enfants terribles magazine og trods lyset absolut ikke var med mig lørdag, så var det det søndag morgen. Men også kun fordi den dejlige Maja, kom forbi og holdt reflektoren.

Og nu til alle jer der har skrevet til mig ang. portrætter, jeg skriver til jer alle idag. Men her kan i se at det er små forhold jeg arbejder under, men at det ikke behøver at gøre noget. Selv,  er jeg i hvert fald, meget glad for det nye cover billed.

Hvis du vil se mere til enfants terribles magazine, finder du bloggen her. Næste udgave udkommer på mandag 




Må jeg tage et billed af dig?... by Céline

Som jeg har skrevet en million gange, så vil jeg meget gerne udvikle mine evner indenfor fotografering.

Og for tiden drømme jeg meget om at blive bedre til portrætter, men jeg mangler altså meget nogen at tage dem af… Sammie og Sienna har vidst opbrugt deres kvote, Daniel har lovet at lade mig tage flere af ham, men jeg kunne jo virkelig godt tænke mig lidt flere muligheder. 

Så har du lysten til at hjælpe mig en time og er i nærheden af Valby, ja så giver jeg gerne en kop kaffe og tager nogle billeder. Det er dog vigtig det er i dagtimerne, da jeg kun bruger naturligt lys og det opbruges stadig urimeligt hurtig i disse dage.

Jeg kan ikke love om det bliver i farver, i sort/hvid eller hvordan - men du få selvfølgelig det bedste som fil. Jeg vil godt ha lov til at vise dem frem, så det skal du ville lade mig gøre - men ellers ingen krav.

Hvis du er interreseret så send mig en mail på info@strawberryflavor.dk

P.S.: Jeg svare lige i løber af et par dage, skal lige havde overbliv OG min computertilbage fra raperation ;)

Der er lukket for flere - tak!!

1. januar... by Céline

1. januar, har været stille, i hvert fald for nogen...

Jeg har læst om og eksperimenteret med kameraet.
Sienna og Daniel har set film.
Samuel er den eneste der for alvor har lavet noget. Både skøjtebanen og svømmehalen, nåede han.

Og bedst som alt var ro, smider Sammie bomben... Ved i godt vi skal i skole imorgen?
Og nej det vidste vi ikke, vi var begge sikre på det var på mandag.
Så jeg gætter på det er 2 meget trætte unger der møder op i morgen, for vores plan sagde at de først skulle være udhvilet på mandag 







12 ud af 12... by Céline

Så blev det den sidste gang "ud af 12" i år. Jeg har nu helt sikkert tænkt mig at forsætte traditionen i 2014.

2013 er ved sin slutning og det kunne der siges mange dybe ting om, men det vil jeg springe over og i stedet bare råbe lort til det og smutte.

2014 jeg glæder mig til at møde dig 



Sammie// har det langt, langt bedre og har genfundet glæden. Samtidigt er jeg utrolig taknemligt for at ha fået et barn, der er så kreativ som ham. Hans evner overrumpler mig hver dag.
Sienna// mit smukke, smukke barn. Hun er så glad en lille sjæl. Men også altid typen der mener hun ikke kan noget, for derefter bare at gøre det, som havde hun aldrig lavet andet.

Botanisk Have... by Céline

Igår smuttede vi alle fire, en tur i Botanisk Have. Ungerne havde ramt det punkt, hvor de trængte til en alvorlig gange afkrudtning og vi voksne trængte til varme og lys.
Vi besøgte derfor det smukke Palme Huset, der desværre var under ombygning, så det hele var ikke åbnet og kun hus 5, var som det plejede. Men der var smukt, varmt og alt blev udforsket. 
Sammie havde selv taget kamera med og udforskede også dette lille stykke magi, med det.

Efter vi havde nydt det i små 2 timer og huset af glas ikke længere kunne rumme ungernes begejstring, gik vi en go tur i Haven, der trods den triste årstid, var så smuk.

Jeg vil love mig selv, at vi i fremtiden, vil komme der lagt mere. Der er så uendelig smukt og det er svært at forstå man står i midten af København, når man er der.
Og denne her bliver billedtung, men der var så smukt 

P.S.: Og noget lidt sjovt. Prøv og se disse billeder som Monika Elena tog for 2 år siden, samme sted. Hende den lille er blevet noget så stor siden...






















Fotodagbog... by Céline

Udfordrede mig selv idag og har satte kameraet på manuelt.

Jeg lærte nogle lektier, men håber de var givet godt ud - jeg er sikker på at det er vejen frem.
Jeg synes nemlig jeg kæmpede med at få billederne lyse nok da jeg tog dem, men da jeg så dem på computeren, viste det sig mange var en del overbelyst.

Udover det, lære jeg stadig fokusen at kede og prøver at finde ud af hvor de forskellige punkter ligger.
Det var måske på tide, efter mange års fotografering, at slog auto piloten fra