I morgen er det som før fortalt vores 1 års bryllupsdag og selvom det ikke kommer til at være noget vi fejre videre, synes jeg vi skulle havde en gave. Vores lille bitte hyggestue er endelig ved at være færdiggjort med dens mange små og støre projekter og da jeg pludselig kunne få fingrene i et Wiinblad litografi slog jeg til og fik den medfølgende guldramme og lysegrønne passe partout udskiftede med noget der mere matcher det vi ellers har ;)Motivet er, som Wiinblads ofte er, en meget smuk kvinde, en dronning mener Samuel og farver er fantastiske, meget varme og sarte. Andre damer har også gjort sit indtog i stuen, det smukke særtryk af Julie Nord er flyttet ind over sofaen og på trods af det vidst snart tangere 90’ernes Monet plakater i at pryde stuevæge, så er jeg helt vildt med det, man kan altid finde noget nyt i det og så står det smukt til vores Wiinblad platter.
Den absolutte dronning af stuen er dog knap så statisk som disse og faktisk meget smukkere, hvis jeg selv skal sige det og det skal jeg jo. Sienna hedder hun (høhø) og hun elsker at blive fotograferet, hvilket vi lige udnyttede i en af dagens timer der faktisk var fyldt med lys og sol, nøj hvor jeg længes efter at lyset igen skal fylde vores hus dagen lang!Nå men til sagens kerne, den lille bitte stue er ”færdig” igen, hvorfor er det at en ting altid føre en anden med sig osv… Hmm nå men sofaen har fået helt enkelte sorte velour puder med et twist i de forskellige betrukne knapper der sidder i dem, man i den multistribet sofa gik det altså ikke med mere af ”det gode”.
Sidste men så absolut ikke mindst, er 2 hvide bønneborde med sorte ben, flyttet ind og det fungere super – endeligt et sofabord Daniel og jeg kunne blive enige om og her kan jeg kun tilføje at i min verden, er hvid helt sikkert er den nye hvid – visuel luft skal der til ;)Next to come, soveværelset, men det er kun småting på en stor ting der mangler…