Ja ja bloggen skal jo også handle om andet end haven, men problemet er bare at haven, altid er villig til at blive fotograferet, hvilket på ingen måde kan siges om Sammie. Han er jo blevet teenager efter han er startet i skole og derfor mener knægten, generelt bare weekenden skal foregå foran fjernsynet og mor er for lang ude med det kamera ;) Lilledullen er heldigvis stadig glad for mor OG kameraet og stiller gerne op til billeder, så derfor er der en del billeder af hende.
Her lidt fra sidste weekend, hvor dullen var ”den sejeste prinsesse” som hun selv sagde og gik rundt og jagtede hekse i haven. Hekse og spøgelser skræmmer nemlig ikke en lille prinsesse, men gud bedre det hvis en tissemyre forvilder sig ned i hendes sandkasse eller en bananflue nærmer sig hende… Tror det er godt hun starter skovbørnehave på mandag, lille bybarn :)