Sikke en skøn sommerdag og aften! Endelig er blomsterne i haven ved at springe rigtig ud og hvis de bare får et par dage mere med sol, vil haven igen være et lilla/blå hav. Et par af blomsterne på lidt af planterne havde dog åbnet sig i dag og jeg tog derfor kameraet med på min lille aftentur i have. Og så var det også ved at være sidste udkald for at fange tulipanerne og syrenerne, inden det rigtige sommer flor tager helt over.
Alt er lidt kaos i have, da projekt ”renovering af ældgammel garage ” har det med at sprede et kaos omkring sig, men hvis man bare kigger blomsterne dybt i øjnene, ser man det slet ikke ;)