Day zero, boligreportage... / by Céline

I går var dage, day zero, dagen hvor der faktisk skulle se ret rent og pænt ud herhjemme, dagen hvor haven også skulle se frodig og smuk ud. Kort sagt, jeg har ligget vandret for at hele dette show skulle gå op i en højere enhed, for ja det er jo ikke hverdag her ser sådan ud. Men i går kom Mette Helene og Tia Borgsmidt forbi og endda med to søde, søde praktikanter. Jeg var nærmest gået i opløsning da de kom, for hedebølge blandet med det sidste døgns arbejdsindsats, er lig med meget, meget svedig mig. Men de kom og gik i gang med at rumstere rundt og da alle mand var samlet, gik de ned først og tog billeder af ungerne ved legehus, så haven og til sidst oppe i huset. Der blev flyttet rundt på blomster, linet op med kaffestel og detaljer, det var hektisk, hyggeligt og en sjov, sjov oplevelse. Og praktikanterne, de var SÅ søde til at tage sig af ungerne, der blev læst, flette hår og hvad ved jeg og det alt imens de også arbejdede. 3 ½ time senere drog de videre mod Jylland, hvor de skulle lave en hel serie boligreportager den næste uge, dog ikke før vi lige fik lov til at se billederne og ja det så ski godt ud – opgave fuldført!

Daniel fik lige snuppet et par billede mens de var her og jeg synes da også lige jeg ville vise jer hvor fint havestuen er blevet. Vi har stadig en hel del ture til genbrugspladsen, med papkasser og hvad der ellers er blevet smidt ud, under vores mange forårs projekter, men i går, ja der så der ski fint ud!
P.S. prøv lige at tjekke de to dames link, de kan ski noget de to - wauuu til Tias billeder!