Baby granny stripes tæppe... / by Céline

Så lykkedes det endeligt at få endnu et granny stripe tæppe færdigt – denne gang i størrelse babytæppe.
Jeg har hæklet det til min veninde der skulle være mor for første gang og man må sige at tæppet faldt i vældigt go jord. Det er hæklet i uld og med en muslingkant rundt – for hvad gør i andre for at være sikker på at alle de steder hvor der er skiftet farve ikke går op, jeg hækler den gamle tråd med, men er det nok??? Farverne er ikke udpræget piget, men synes det var svært når man nu ikke var sikker på hvad det blev.

Egentligt var jeg lidt bekymret for hun havde fået en masse af den slags, men det havde hun slet ikke og stod rent faktisk og manglede det meget – så ”gør det selv” bølgen har åbenbart ikke ramt hele Danmark ;) Men til gengæld har lille smukke Ava nu sit helt eget tæppe fra tante Céline.